top of page

Den temperamentsfulde mor sidder fast i Det onde loop

Opdateret: 20. jun. 2022


En opdagelse, der kan være afgørende for du kan ændre din adfærd med for meget og for voldsom skæld ud.




Der er uden tvivl en sammenhæng mellem temperament og selvværd.


Men kommer det ene før det andet?





Det korte svar er, at de er tæt forbundet med en tungvejende følelse af skam til at fastholde dig i et selvværdsfornedrende og temperamentsforstærkende loop.




Måske har du lige som mig været et temperamentsfuldt menneske det meste af dit liv.


Jeg har gang på gang hørt fortællinger om hvor hysterisk, umulig og stædig, jeg har været. Jo flere gang jeg hører de fortællinger, desto mere er de blevet en del af mit selvbillede.


"Jeg er sådan én med temperament"

"Jeg er sådan én, du ikke skal sige alt for meget til, så eksploderer jeg".

"Jeg er sådan én, der skælder voldsomt ud"


Er det noget, man er stolt af og super lykkelig for?


Jeg er faktisk opvokset med en mor, som ejede sit temperament så meget, at jeg ind i mellem kan være ok glad for, at jeg i hvert fald ikke er en push over og jeg ikke finder mig i hvad som helst.


Skriver jeg det på CV´et? NEJ - det bliver jo ikke ligefrem betragtet som en kvalitet på en arbejdsplads.


Taler jeg højt om, hvor smertefuldt det er at være sådan en mor, der ikke kan styre mit temperament, og derfor kommer til at både at skrige og råbe særdeles grimme ord til mit barn?

Ja okay det gør jeg så NU, men det gjorde jeg dæleme ikke, da jeg stod i det.


Hvorfor?


Fordi jeg skammede mig.

Fordi jeg hele mit liv har følt, at det dér med at miste besindelsen ikke blev mødt med hverken forståelse eller en hensigtsmæssig tackling.


Af min mor fik jeg en flad eller blev råbt endnu mere af.

I skolen var jeg hende den besværlige, hysteriske, som var sjov at drille, fordi hun blev så vred.

Jeg var også overvægtig, så forkert eller anderledes blev ligesom mit trademark.


Hvis du kan genkende dette, så lad mig fortælle dig, at du er landet i ...




Det onde loop opstår, når dit temperament får dig til at handle på en måde, som ikke er i overensstemmelse med den måde, du helst vil være på.


Du skammer dig over din adfærd, hvilket påvirker dit selvværd.


Lavt selvværd gør os nærtagende og vi oplever lettere end andre med et højere selvværd at befinde os i situationer, hvor vi på en eller anden måde skal forsvare os eller udøve en form for modstand mod det sagte eller gjorte.

Vi føler os hurtigt forurettede.


Dette avler mere skam.


Skam over at føle os værdiløse, skam over at vi aldrig er gode nok, skam over manglende kompetencer, skam over at være mig.


Får vi ikke forholdt os til skam følelsen - hvilket kan være svært, fordi vi måske ikke en gang er bevidste om, at vi rent faktisk skammer os.

Vores hjerne har det med at pakke det godt og grundigt ind i alskens søforklaringer og kan også finde på at bilde os ind, at det er alle mulige andres skyld, at vi har det, som vi har det med os selv.

Vi kan også komme til at tro på, at det faktisk slet ikke er os, den er gal med, men vores børn, der fejler noget eller i hvert fald på en eller anden måde skal fixes.


Men altså hvis vi ikke får forholdt os til skamfølelsen og du er den temperamentsfulde type, vil ubearbejdet skam komme til udtryk som et angreb på en anden (eller en organisation/ samfundet osv).


Dette er en måde at gøre dig selv større end den anden på.

Du er i fuld gang med at kompensere for dit manglende selvværd.


Du vil ty til råben, skrigen, arrogance, nedladenhed, ignorere, ekskludere, ironi/sarkasme - i værste fald fysisk vold - alt, der kan positionere dig som mere magtfuld end den anden.


Nogen vil slet ikke kunne se det forkerte i denne måde at opføre sig på.

Nogen tør slet ikke indrømme over for sig selv, at det er det her, der sker, hvilket egentlig er ret forståeligt for det er også pisse ufedt.


Uden erkendelser eller indrømmelser vil du blive i det onde loop, og fortsat pine både sig selv og deres børn.



For at bryde det onde loop, er det vigtigt, du kan finde modet til at indrømme over for dig selv, at det du gør er noget rigtig skidt.

Ikke at forveksle med, at DU er et skidt menneske.

Du er blot blevet fanget i det onde loop.


Tør vi tale om skammen, tør vi tale om adfærden - uden at dømme hinanden - bliver det lettere at bryde ud af det onde loop.


Start med at tillade dig selv at føle både skyld og skam - ikke på en måde som opsluger dig og river dig fra hinanden, men på en både som informerer dig.


Det er præcis det, skyld og skam er designet til, så tag imod budskabet og brug dem som motivation til at bryde ud af loopet.


Dette er i mine øjne absolut første skridt, hvis du vil blive bedre til ikke at skælde voldsomt ud.

 

BLIV KLOGERE PÅ DIT TEMPERAMENT


og få has på minimum én af de ting, der trigger dig, der ved at deltage på workshoppen




Klik på billedet for mere info


22 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle