Derfor hjælper det ikke (altid) at tælle til 10

Jeg ved ikke hvor mange gange, jeg har stået og kigget på min søn, været ved at eksplodere og talt og talt og talt. Til 10, til 20 til 50.

Seriøst!

Og dernæst tænkt;

"Det her hjælper ikke en skid. Jeg er jo stadig rasende"

Der findes mange gode råd og teknikker til at bevare roen og falde ned - og ind i mellem virker de da nok også. Det er aldrig nogen skade til at prøve ikke at reagere på raseriet, der bygger sig op inden i.

MEN.

Er man temperamentsfuld, så er det ikke altid, man overhovedet når at opleve de der 10 sekunder, man har brug for til at beslutte sig for at være bevidst til stede i situationen og begynde at trække vejret dybt eller tælle bare til 3.

For bomben er allerede eksploderet.

Til tider er der bare umådelig kort fra du oplever, dit barn gør eller siger noget til du er helt oppe i det røde felt, og der hjælper ingen gode råd, tips og tricks.

Lunten er tændt og intet kan slukke den.

Du er nødt til at lade den brænde, hvis altså den ikke som sagt allerede har antændt krudtet og fået dig til at skælde vanvittig voldsomt ud, råbe al verdens grimme ord og være både mørk og uhyggelig.

At mangle dén kontrol over sig selv er ikke hverken sjov eller opbyggende for selvværdet. Dine omgivelser har som regel også - med rette - svært ved at være i det, når det sker.

Det er ikke en rar oplevelse for nogen.

Det kan være på grænsen til fortvivlende at være temperamentsfuld, fordi det kan føles som om der er et eller andet inde i hovedet eller i din personlighed, som fejler noget eller ikke er sat korrekt sammen.

Men lad mig fortælle dig, at sådan hænger det altså som i overhovedet ikke sammen.

Du fejler absolut ingenting.

Du har blot et adfærdsmønster, som slår ud med aggression og det er ikke noget, du selv har valgt.

Det er ikke ensbetydende med, du ikke kan gøre noget ved det.

Du kan bare ikke komme nogen vegne ved kun at tælle til 10 eller lære alle mulige velmenende strategier.

Du er nødt til at forstå, hvad det er, der sætter ild til lunten.

Det er ikke det, vi ofte TROR, der sætter ild til lunten,

som rent faktisk ER det, der antænder mors korte lunte.

Forud for din reaktion sker der i dit ubevidste sind nemlig 2 ting.

En tanke opstår som sætter gang i en følelse og det er denne følelse, du reagerer på.

Nu vil det lægge lige til højre benet og sige at tanken f. eks kunne være "mit barn er uopdragen, jeg skal træde i karakter som mor og lære mit barn, hvordan man opfører sig". Følelsen kunne man så deraf aflede er vrede og modstand, fordi mit barn ikke gør hvad der bliver sagt.

Det er rigtig, du føler vrede og modstand, men ellers er alt det førnævnte det, der foregår i dit bevidste sind.

Du tænker OGSÅ dette og det gør du for at retfærdiggøre din reaktion.

Det er en slags forsvarsmekanisme, som udover at bidrage med en slags mening med det du gør også tilføjer en følelse af at gøre "det rigtige".

Det er derfor jeg kalder det en forsvarsmekanisme, for de 2 ting;

1. følelse af mening og 2. at føle sig "rigtig" fylder utrolig meget, hvis ikke alt for os som mennesker.

Så at din hjerne vælger at tro på denne version af, hvad der foregår er til for, at du har det nemmere ved at være dig.

Eller det er i hvert fald intentionen.

At virkeligheden så måske ikke helt er i tråd med dén følelse, er så noget andet og skyldes, at det er tanken i dit ubevidste sind, som er roden til din reaktion og dit temperament.

Den er derfor vanvittig vigtig at opdage, hvis du for alvor vil lære at kunne bevare roen og tøjle dit temperament.

Den ubevidste tanke hænger i høj grad sammen med din opvækst, din fortælling om hvem du er og især hvem du ikke er.

Lad mig give et eksempel:

Jeg er som barn blevet mobbet og holdt udenfor. Min måde at deale med det var at begrave mig i bøger og dygtiggøre mig.

Hen ad vejen mærkede jeg en overlegenhed ved at være kløgtig og derfor udviklede jeg en vis form for arrogance, som i høj grad var koblet op på tanken: de skal fandme ikke få skovlen under mig. Jeg bestemmer over mig! - og som fik mig til at føle mig mere værd.

Det blev alt sammen lagt bag mig, som jeg blev voksen og jeg følte egentlig ikke rigtig trang til at hævde mig længere.

Men så kom min søn til verden og da han startede i skole og havde store udfordringer med at få lavet sit skolearbejde, blev der trykket på nogle gamle knapper.

Det så jeg ikke til en start, hvilket resulterede i nogle vanvittige konflikter.

Jeg skal lige tilføje,

at man jo altså sagtens kan være et temperamentsfuldt menneske

uden at eksplodere hver eneste dag/uge/måned,

så længe knappen findes, vil den kunne trykkes på,

også selvom der går langt i mellem 😉

Efter en periode med hjerteskærende kampe og diverse forsøg på at tælle til 1.000.000 og en masse andet, landede indsigten.

Lige pludselig mærkede jeg den 10 årige pige inden i mig, som stod og skreg: du skal ikke tro, du kan løbe om hjørner med mig. Jeg er ikke sådan en, man løber om hjørner med. Mig snyder du ikke!

Det er dén tanke - eller en tilsvarende, du reagerer på og følelsen, som den afstedkommer, som måske kan føles som vrede og modstand og nok også rummer meget af disse 2 elementer, men til syvende og sidst vil følelsen altid handle om ikke at være god nok, klog nok, ordentlig nok, beskyttet nok, rigtig nok, elsket nok, værdifuld nok, noget særlig, rolig nok, spændende nok eller lignende.

Måden, at starte med at gå på opdagelse efter din firestarter grundtanke, er at mærke ind i hvor gammel du føler dig, når du står der i dit raseri.

Det kan være vanskeligt lige, som du står i det, men du kan tænke over det lige bagefter.

Måske kan du også godt spotte det, ved blot at reflektere over det nu.

Og tænk så tilbage på dit liv i den periode;

Hvilke følelser fyldte meget lige dér?

Er der en relation til det, du oplever i situationerne med dit barn?

Alene opdagelsen af din grundtanke kan ændre din måde at reagere på fremover, når der bliver trykket på den gamle knap.

Dette kan være et første skridt mod at få mere styr på dit temperament.

Men husk altid dig selv på;

Du er præcis som du skal være - dine børn ønsker sig ikke en anden mor end dig 😘

Vil du tage dit næste skridt mod at frigøre dig fra dit temperament sammen med mig og et hold af andre fantastiske mødre?

Vil du blive klogere på denne belastende adfærd, som skader både relationen til andre, men i høj grad også relationen til dig selv?

Overvej heldagskurset Få styr på dit temperament, mor.

På kurset vil du lære

• at forstå hvad der sker i dig, når temperamentet løber af med dig

• Hvorfor det er SÅ svært at styre dit temperament

• at kunne bevare roen overfor dine børn (og andre)

• at udtrykke dine meninger, følelser og behov uden at råbe, græde eller i det hele taget kamme over eller føle dig forkert

• at benytte en kommunikationsform som drager omsorg for både dig selv og dine børn

Der bliver masser af pauser og du kommer heller ikke kun til at sidde stille og lytte.

Dagen vil bestå af

• Undervisning

• Refleksion

• Øvelser

• Sparring

• Dejlig mad

• Godt selskab